Hvad er Metakognitiv terapi
Metakognitiv terapi er en evidensbaseret terapiform.
Det er en redskabsbaseret behandlingsmetode, hvilket vil sige, at den består af forskellige øvelser. Den bygger på den grundantagelse, at mistrivsel og psykisk lidelse opstår, når man har overdreven opmærksomhed på tanker, bekymringer, frygt og negative følelser.
Metakognitiv terapi kan således hjælpe personer med overdreven opmærksomhed på deres tanker, frygt, bekymringer og negative følelser.
Metoden er udviklet af Adrian Wells, professor på Manchester Universitet.
Metakognitioner er det vi tænker om vores tanker, og de er et udtryk for den bevidsthed, vi har om vores tænkning.
Positive metakognitioner (hvordan vi tænker om vores tanker) er de fordele, vi oplever, når vi bekymrer os – fx når vi forbereder os på bestemte situationer.
Negative metakognitioner er vores forestilling om, at vi ikke kan kontrollere tankerne. Om det kan skade os, og vi kan blive syge af det.
Den metakognitive terapi tager udgangspunkt i, hvad vi gør med vores tanker. Den forholder sig ikke til indholdet af vores tanker, men på hvordan vi reagerer på dem.
Metakognitiv terapi har fokus på, at du skal give de negative og svære tanker mindre opmærksomhed.
Hvis du lader disse tanker fylde mindre og tænker på noget andet, kan dine følelser også ændre sig. Terapien hjælper med at flytte dit fokus.
Metakognitiv terapi ses ofte anvendt til behandling af stress, angst, depression og lavt selvværd, men der er også gode resultater til problematikker som PTSD og OCD.
Når vi giver negative tanker unødvendigt meget tid kaldes det “kognitivt opmærksomhedssyndrom” (forkortes CAS (cognitive-attentional syndrome)).
Den metakognitive terapis formål er at ændre din opmærksomhed. Giver du ikke de negative tanker opmærksomhed, men lader dem være uden at reagere på dem, vil tankerne blot forsvinde igen sammen med følelsen, som tankerne udløste. Der er direkte sammenhæng mellem den mængde tid du bruger, herunder den betydning du tillægger de negative tanker og grublerier, og hvordan du har det. Vi kan ikke forhindre tanker i at opstå, men vi kan beslutte, om vi vil reagere på dem, og om vi vil give dem opmærksomhed. Det er altså et spørgsmål om den tid, du bruger på at tænke tanker.
Der er 4 grundfølelser: vrede, glæde, angst og sorg. Det er ud fra disse, at alle andre følelser bliver sammensat. Da det er dine tanker, der sætter følelserne i gang, har det enorm betydning for din trivsel og psykiske og mentale balance, hvordan du håndterer dine tanker.
OM
Min mangeårige erfaring i arbejdet med børn, voksne og familier har gjort mig i stand til at møde mennesker ud fra deres individuelle ståsted i livet.
“Beate er dygtig til, at hjælpe mennesker med at prioriterer opgaver (hvor skal jeg have mit fokus) og gøre det overskueligt og mere håndgribeligt”.
“Du har hjulet med, at se andre perspektiver på en udfordring eller situation. Beate har en evne til at møde mennesker der, hvor de er og har behov for det”.
“Jeg kom med søvnbesvær og gik herfra med ro og overskud. Beates ro smitter og bliver til en konkret viden. Hendes ro skaber tillid”.


